Nyheder


Jonas Rasmussen - Ass. Træner

indsendt 22/08/2011 18.11 af Rune Jensen   [ opdateret 22/08/2011 18.13 ]

Efter selv at være blevet træner er det mig en stor glæde at kunne meddele at jeg har udpeget jonas rasmussen som ass. træner.
 
Jan Nielsen

Youtube - Målmandstræning

indsendt 15/09/2010 08.52 af Rune Jensen



Også interessant for mark spillere - for at lure på svagheder hos en målmand.

Check it out Guys!

/Rune

Kontingent for forårssæsonen

indsendt 14/08/2010 02.53 af Rune Jensen   [ opdateret 06/05/2011 08.22 af Jan Nielsen ]

Klubben har fastsat kontingentet for Herrer i 3.division til 600 kr.

Kontingent indbetales på klubbens konto: 5341 0311789
(HUSK at skrive hold og spillernavn!)

Kontingentet er halvårligt og skal betales for efterårssæsonen senest 15.september. Nye spillere kan prøvetræne gratis ca. tre gange. 

Kun betalende medlemmer har adgang til at spille kampe og stævner.

Mvh. Rune

2010/2011 - Ny sæson træningsopstart!

indsendt 04/08/2010 17.19 af Rune Jensen   [ opdateret 10/08/2010 23.30 ]

Onsdag d. 18. august kl. 21 i Gymnasiehallen starter vi den nye sæson op!

Mvh. Steven

2009/2010 - Kampreferat: Hvidovre 2 - Herlev Hitmen (25 sep)

indsendt 04/08/2010 17.15 af Rune Jensen   [ opdateret 04/08/2010 17.17 ]

Så var det tid til sæsonens første kamp for Herlev Hitmen i 2 div. Det var spændende at se hvordan dagen ville gå da opstarts fasen ikke havde været den optimale for Herlev Hitmen, rent træningsmæssigt havde der været for mange afbud.  

Til dagens kamp var der afbud fra Henric ”Henke” Larsson der havde valgt og tage til Kina og spise forårsruller med Verner fra City Bilen. Også Søren Jønsson måtte melde afbud til kampen, da han mente at kampen blev spillet for sent så han kunne ikke nå børnetimen og tidligt i seng. Niels ”BellyDancer” Rørbæk var også forhindret grundet et film-job i Stenløse Hallen. Rune Jensen havde så mange grunde at vi bare nævner at han var forhindret i at deltage aftenes kamp.

Grundet de mange afbud havde trænerteamet sørget for at låne 3 gæstespillere fra Herlev Hotboys. Spillerne var Thomas Elsing, Rasmus ”Tordenstav” Nielsen, og Theis S. Petersen.  Alle 3 gjorde en rigtig god figur, og der var stor ros fra trænerteamet til de 3 herrer.


Hvidovre 2 stillede med på papiret et rigtig godt hold og da papir aldrig lyver, så holdte dette selvfølgelig stik. Hvidovre var rigtig gode tekniske og spillede bolden godt rundt. Dog skal det siges at Herlev Hitmen spillede med stor fightervilje i hele kampen, specielt i 1.periode hvor man kunne gå pause med et 0-0 resultat. Der var gode muligheder til begge og med lidt held kunne Herlev Hitmens Jesper Bredkjær have lagt den i kassen et par gange i første periode.

Herlev Hitmen gik ud til 2.periode med stor gejst og stor tro på at de kunne levere en overraskelse.  Det var dog fortjent nok at Mikkel Andresen kunne bringe Hvidovre foran 1-0, 3min. inde i 2.periode. Kort tid efter kunne Nick Topholm bringe Hvidovre for 2-0. Og med scoringer af Mikkel Andresen og Max Flynn gå fra 2.periode med en føring på 4-0. Men igen fightede Herlev Hitmen rigtig godt og igen havde man nogle gode scoringsmuligheder, men dog ikke heldet.

3.periode var også i fighterens  tegn, men lige meget hvor meget Herlev Hitmen gerne ville, kunne der ikke rokkes ved at Hvidovre 2 var et bedre hold. Men ved stillingen 8-0 skete det forløsende. Herlev Hitmen’s Steven Knudsen ligger en genial pasning til Jesper Bredkjær, som lagde en endnu mere genial pasning til Theis S. Petersen som genialt passede den til Thomas Elsing, som endnu mere genialt skød den forbi Hvidovre-keeperen. Behøver man at sige at det mål var genialt.

I tiden 19.59 i 3. Periode fik Steven Knudsen sin første udvisning, til stor glæde for bødekasse formand Jesper Bredkjær.

Til trods for den noget tynde udvisning, skal der lyde en stor ros til dommerparret Carsten Sørensen og Kenneth Larsen. De dømte rigtig godt igennem hele kampen, og hvis det er dommerstandarten i 2 div. Så kan spillere kun være yderst tilfredse.

Selvom Søren Jønsson havde meldt afbud, havde han højt og helligt lovet at der ville være bajere til drengene efter kampen. Men der ventede drengene en stor skuffelse i omklædningsrummet, han havde ikke skaffet de lovede bajere. Så  måtte hans far Henrik Rossen træde til med en ramme Brown Ale og alle var glade.

Men alt I alt en godkendt indsats af Herlev Hitmen og det tegner ikke helt dystert for sæsonen. 

Næste kamp er d.2/10 hvor Helsingør gæster Herlev Hallen. Der er som sædvanlig gratis.

Hvidovre´s referat af kampen kan læses her.

Skrevet af Sven Hyltemeier (Ja jeg er tilbage, hurra hurra)




2008/2009 - MBC 2009 (20. jun)

indsendt 04/08/2010 17.08 af Rune Jensen

Inden vi går til den sportslige del - napper vi lige det officielle stævne interview med reporter Sven Hyltemeier: 

Navn: Sven Hyltemeier
Klub: Reporter for Herlev FC
Klub til MBC: Reporter for FC Hyltemeier

Hvad ser du/I mest frem til?
Først og fremmest ser vi bare frem til at komme derover, da vi skal cykle i år. Ellers glæder man sig på FC Hyltemeier meget til turneringen og ikke mindst al den festivitas der foregår under stævnet.

Hvordan ser truppen ud i år? Nogle man specielt skal lægge mærke til? Hvorfor?
Truppen er sammensat af spillere fra Herlev og Hørsholm, og FC Hyltemeier stiller helt sikkert med en trup, der kan nå langt i dette års turnering. Det er en god blanding af unge og rutinerede spillere. Alle spillere på holdet ved, at sår, skrammer, blåmærker, og klamydia - det går altså væk - men det gør 3 point ikke, de bliver stående på kontoen til evig tid.

Hvis man skal fremhæve nogle spillere hos FC Hyltemeier, kunne det være Jesper "Bombay" Bredkjær. Han kommer til turneringen med selvtillid efter en god sæson for Herlev FC 3 aka Herlev Hitmen. Øgenavnet giver sig selv, og vi kan godt afslører, at han ikke er en kedelig mand, når Bombay'en er drukket. Steven Knudsen og Peter Bredkjær er nok også en back-duo, der vil springe i øjene både på banen og i baren. De er altså kun 25 år, men de opfører sig som gamle garvede landholdskæmper ligesom deres far, Finn Laudrup. Krogh-brødrene er også med på holdet, og her kan man helt sikkert forvente en stor indsats - i baren. Ellers vil hele holdet nok fremhæve sig på den ene eller anden måde.

Hvem er din/jeres favorit på herre/dame siden?
Godt spørgsmål, men mon ikke det eneste, der er stensikkert er, at Herlev Hotboys tager titlen som omvendte mestre. Ellers satser FC Hyltemeier hele pondus-opsparingen på at Vanløse Tøserne vinder damerækken.

Hvem vinder i baren?
Var det en individuel konkurrence, ville Dennis Monberg nok være et godt tip, men også vores egen Søren Krogh ville være en skarp udfordrer til titlen. I holdkonkurrencen ville Svenmark nok være et godt bud, med FC Hyltmeier som underdogs.


Officielt holdbillede inden stævne start:


Herrernes A-finale blev en meget lige dyst, der blev afgjort ved straffeslag. 

Team Goats-City måtte se FC Hyltemeier udfører sejrsdansen!!!



Der var højt humør på begge hold efter kampen og du kan nu se billeder fra opgøret her.


Holdbillede da 1. pladsen i A-rækken var i hus:


Den officielle resultat liste - det er jo ren guf set med de gul-sorte øjne http://www.aarhusfloorball.dk/download/MBC09_results.pdf


Og så er der mulighed for at mindes stævnet i år med filmen fra MBC 2009 lavet af Lasse Hørbye. (klik på menu og vælg High Quality, hvis du vil se filmen i lidt bedre kvalitet)



2008/2009 - 3-mands floorball DM (20. jun)

indsendt 04/08/2010 17.02 af Rune Jensen

De 3 spillere og manager troppede op ved Herlev hallen kl 9:30 med humør og forventinger i høj kurs. Hitmen skulle spille deres første kamp kl 10:30 og sætte en yderst spændende turnering ignag,. modstanderen var Greve. 

Forventnigerne tog sig dog et lille dyk, da Hitmen spillerne fandt ud af at de var det eneste hold uden udskiftere. Men takket være gode træner skills fra Søren Jønsson og Managerial skills fra Jan Moseley, kom Hitmen godt fra start med en 2-0 sejr over Greve. Den næste modstander var Hvidovre Attack, desværre kunne Hitmen ikke hamle op med talenterne fra Attack, og må gå slukøret fra kampen med et 2-7 nederlag. Gejsten fejlede dog ikke noget, da man på forhånd havde meget lille chance for at vinde mod forhåndsfavoritterne. Desværre var der gået lidt gummiben i Hitmen da de skulle møde "2300 Bitches", og måtte endnu engang gå fra banen med et nederlag i baggagen. denne gang var kampen dog meget lige 3-4,  og Jønsson rundede kampen flot af for Hitmen med en reducering 2 sekunder før tid assisteret af David Moseley, Jønsson vælger simpelthen at vise hvor meget overskud der var i Hitmen lejren ved at score fra midten af banen med ryggen mod mål. 

Der blev dog bragt en gevaldig fighter vilje tilbage i spillerne, da Jønsson og Moseleys nye taktik blev hevet op af skuffen. Hitmen starter kampen mod Vanløse skidt og kommer bagud med 0-2, men får fightet sig tilbage og vinder opgøret 3-2. Nu skulle der bare hentes point mod Vallensbæk i sidste puljekamp, for at komme videre til slutspillet. Det så dog ikke ud til at være den nemmeste opgave, eftersom at Vallensbæk lige havde slået Hvidovre i kampen før. Hitmen gik ind til kampen i forhåbninger om at vinde, desværre lukker Vallensbæk godt af på egen banehalvdel, og får scoret på heldig facon, da bloden glider mellem D. Moseleys fødder og havner i nettet. Søren Jønsson redder dog igen Hitmens ære ved at udligne 30 sek. før tid, og sikrer dermed slutspillet til Hitmen. 

I slutspillet skulle Hitmen møde Vallensbæk igen, og optimismen fejlede ikke noget da man var sikker på at vinde denne kamp, for det var jo rent held at Vallensbæk scorede i første opgør. Hitmen kommer da også godt fra start, og fører med 3-1 da der resterer 3 min. desværre røg koncentrationen hos hHitmen spillerne i de døende minutter, og de må se sig slået med 3-4 da fløjten lyder for sidste gang. 

Det betød at hitmen skulle spille om Bronze mod "2300 Bitches". Træner og manager for Hitmen lægger en klar taktik om at der skal gås til stålet for at sikre noget metal til klubben. Søren Jønsson, Christian Friberg og David Moseley har alle virkelig hørt efter manager Moseleys ord, og vinder kampen fornemt 7-2, det var dog en lidt tam affære da begge hold virkede udmattede efter den lange seje kamp om for at nå Bronzekampen. 

Det er dog hermed en kendsgerning at Søren Jønsson, Christian Friberg og David Moseley, samt undertegnede med god støtte, har skaffet Herlev Hitmen Bronze ved DM i 3 mandsfloorball for U19 spillere. En præstation der overskyggede det meste i dagens turnering, da medaljerne blev hentet hjem af tre seje og hårdtarbejdende drenge, som spillede på det eneste hold i turneringen uden udskiftere. Stort tillykke med Bronze medaljen.

Læs også artiklen på herlevfloorball.dk

Skrevet af Jan "Moses" Moseley

2008/2009 - Hitmen op 2´eren (18. mar)

indsendt 04/08/2010 17.00 af Rune Jensen

Så var dagen kommet hvor Herlev Hitmen kunne spille sig direkte op i 2’eren. Dog krævede det en sejr over Lyngby FF for at være helt sikker på at komme i 2’eren. Herlev Hitmen stillede op uden de skadede spillere Morten ”Hong-Kong” Kristoffersen og Rune ”PaintMe” Jensen. Også Christian Friberg og Raimo Olsen var nødsaget til et afbud, måske skulle de på date sammen.

Optakten til kampen har ikke været optimal. 2009 har ikke været Herlev Hitmen’s år indtil videre. Først hev man en sejr hjem over Centrum, men tabte de efterfølgende kampe til Vanløse og Valby, det var kampe, man godt kunne have vundet, specielt over Valby. Herefter mødte man Skrue2 og Jægerspris i træningskampe. Her tabte man også begge kampe, og gnejsten var helt i bund hos Hitmen spillerne. Cheftræner Steven Knudsen udtalte:” Ja det har helt sikkert været den hårdeste tid som Hitmen træner, man har været lidt magtesløst og jeg har overvejet at melde hele holdet til Joan Ørtings nye program ”Jagten på Gnisten”, det kunne  være det hjalp. Men håber bare at en sejr i dag kan bringe noget af den gode gnejst tilbage på Herlev Hitmen.” sluttede Steven Knudsen af.

Herlev Hitmen Fanklubben ”Kogle-Banden + 1 pingvin” havde selvfølgelig taget turen til Lundtoftehallen, for at følge deres stjerner. De fik også sat godt kog i hallen, med deres hjemmelavet slagsange. Bl.a var der en, der handlede om deres ynglingsreportør Sven Hyltemeier, og man kunne ane at flere af dem stod med tårer i øjene. Han har også været meget savnet, og der er mange uforklarlige spørgsmål omkring hans nyeste forsvinden. Men pludselig bliver døren flået op, og der bliver for et øjeblik helt stille i hallen, det er dog bare Herlev Hitmen’s Niels ”BellyDancer” Rørbæk, der har været ude og skide, hvorefter han fandt ud af, at der ikke var mere toiletpapir. En klar sabotage fra Lyngby FF side, og en meget arrig Niels ”BellyDancer” Rørbæk går over i hjørnet og straffer staven. Endnu en gang går døren op, og minsandten om det ikke er Sven Hyltemeier, der vælter ind og falder og meget dehydreret. Jesper Bredkjær løber hen til ham, han er helt væk. Jesper Bredkjær får dog vækket Sven Hyltemeier, og det viser sig, at han havde taget fejl af dørene og var kommet til at gå ud på det toilet, hvor Niels ”BellyDancer” Rørbæk havde været, og det er altså noget Sundhedsstyrelsen fraråder. Men jublen vil ingen tage, og Lundtoftehallen syder og koger. Alle er klar til kamp.

Kampen starter planmæssigt for Herlev Hitmen, der kontrollerer slagets gang og efter 8 min spil, kan Jesper Bredkjær endnu en gang score for Herlev Hitmen og bringe sit hold foran 0-1. Dette er også pauseafføringen trods en masse gode chancer til Herlev Hitmen.

Kort inde i 2.periode bringer Lyngby FF sig på 1-1. Dette vækker Herlev Hitmen spillerne, der igen får styr på kampen og igen kan Jesper Bredkjær knalde bolden ind i netmaskerne til en føring, der holder perioden ud.

Der bliver snakket om i pausen, at nu skal denne kamp lukkes og slukkes, og det er præcis, hvad Jesper Bredkjær gør med sit 3. mål i kampen til 1-3 føring og så vil Niels ”BellyDancer” Rørbæk også lege med. Efter flot opspil og forspil smækker han den i rusen og glæden vil ingen ende tage. Lyngby FF når lige at pynte lidt på resultatet, så kampen ender 2-4.

Champagnen propperne springer a’la Nik og Jay style, oprykningen er sikret, anden er skudt, geden er barberet, bilen kørt i garagen, sømmet er banket i, konen er skredet, en bedre søndag kan det altså ikke være.

En kåd Jan Mosesly Alabama havde til onsdagens afsluttende træning lovet at medbringe øl, men hans papegøje og misetat var ifølge ham selv stukket af med dem. Dette accepterede trænerteamet og resten af holdet ikke, og han blev bundet til bruserne, vi håber du er kommet hjem Jan.

Ellers var det bare en dejlig søndag, så dejlig at Henric ”Henke” Larsson snakker om at få dansk stasborgerskab, ja vildere bliver det ikke.
Følg med på kanalen når Sven Hyltemeier kommer med årsrapporten forhåbentlig, inden han stikker af igen……

Kamp statistik


Skrevet af Alotta Virgina


2008/2009 - Hyltemeier is back in town (20. jan)

indsendt 04/08/2010 16.59 af Rune Jensen

Efter sin noget besynderlige forsvinden, lyder det nu til at Sven Hyltemeier igen er ved at være på banen. Sidst Sven Hyltemeier blev set var i Herlev Hallen d.14/12 hvor han overværede kampen imellem Herlev Hitmen-Lyngby FF 3. Herlev Hitmen vandt selvfølgelig denne kamp og det var meningen at Sven Hyltemeier ville tage hjem og skrive et referat af kampen, men sådan skulle det ikke gå. Da Sven Hyltemeier forlod hallen, blev han pludselig overrasket af en hætteklædt mand der tvang ham op på en Puch-Maxi og kørte væk med ham. Gerningsmanden efterlod ikke mange spor, dog fandt Politiet et meget interessant spor i form af en tom flaske ”Fransk Hotdog dressing”. Dette gav selvfølgelig forlydninger om at det kunne Herlev Hitmen’s egen Jan Mosely der havde haft en pølse med i spillet. Flere vidner havde set at Sven Hyltemeier købe den sidste franske hotdog til stor frustration for netop Jan Mosely, der måtte gå tomhændet ud af cafeteriet, og flere vidner fortalte at han på vej ud havde mumlet noget med en ”Fransk Hotdog dressing” flaske og hans Puch-Maxi. Men da Politiet konfronterede Jan Mosely med oplysningerne, kunne han fortælle at det umuligt kunne være ham da han var derhjemme på det givne tidspunkt og samle sit nye klædeskab fra Danbo med en hånd og bagefter havde han lavet Matematik opgaven, hvorefter han smurte lysken ind i kamfercreme.
Sporet er blevet så koldt at Politiet har droppet sagen. Sven Hyltemeiers egen sekretær Mi SO Horny bekræfter at Sven Hyltemeier er tilbage på kontoret og at han skulle være ved godt mod.
Så det ventes t Sven Hyltemeier er på plads til topbraget næste søndag imod Vanløse 4.

Redaktionen kan fortælle at det går fremragende for Herlev Hitmen. Med 3 kampe tilbage mangler Herlev Hitmen kun 3 point for at kunne sikre sig minimum kval. kampe til 2.div. Træner teamet fortæller at man har store forventninger til de resterende kampe, og en oprykning vil være toppen af danskpoppen.

Stort set alle mand er fit for fight. Dog er både Morten Kristoffersen og Jan Mosely stadig på skadeslisten og det er ikke sikkert de kommer til at spille mere i denne sæson. Så grundet Jan Mosely’s fravær, er Herlev Hallens cafeterie ved at nedjustere årsregnskabet og en mulig konkurs er ikke usandsynligt.

Men kom op og støt Herlev Hitmen på næste søndag kl.16 i Herlev Hallen imod Vanløse 4. I dagens anledning er der gratis adgang til de første 2000.

Ellers så glad jer til noget nyt Hyltemeier stof i den nærmeste fremtid.

Skrevet af Alotta Virgina       

2008/2009 - Kampref: Udebane sejr over Centrum FC 2 (18. jan)

indsendt 04/08/2010 16.55 af Rune Jensen

Hitmen mødte op søndag formiddag i Bellahøj hal2 noget kolde i stængerne, der var ikke en ægte turneringskamp i benene siden før jul engang. Men en træningskamp i onsdags havde dog vækket os lidt til live (5-2 nederlag til FFK).
Temperaturen i benene og andre kropslemmer blev dog ikke højere da vi kom ind i hallen - Kbh. kommune skal spare og varmen i alle idrætsanlæg er derfor slukket. Føj for den - nu var alle lige pludselig med på at varme op - ellers ville ballerne fryse fast til bænken - vi gennemførte derfor sæsonens bedste opvarmning over 40 min. :-)
Og som noget helt usædvanligt startede vi kampen super godt og førte 3-0 efter 1. periode på 2 scoringer af Jesper "Jelle" Bredkjær og Bjørnen var kommet ud af vinterhiet og ville også lege med med en enkelt scoring. 
Begge hold var enige om at afkorte de 10 min. pause mellem perioderne for ikke at vandflaskerne skulle fryse til is. (Godt råd tilsæt alkohol til dit vand næste gang du skal i Bellahøj-hallerne - og gerne også til dit blod)
2. periode fortsatte Hitmen de gode takter og 2 scoringer af topscorer Jelle bragte os på 5-1. 
I starten af 3. periode var Jelle stadig ikke mæt - så ind med en pind mere til 6-1. Nu syntes Hitmen forsvaret at de også ville ind i kampen så på 4½ minut lukkede de 4 pinde ind for Centrum - dvs med 6 minutter tilbage var temperaturen i hallen endelig kommet over nul for hjemme publikummet og stillingen 6-5 til Hitmen.... føj for den - spændingen steg. Bjørn og Jelle ville dog ikke lade forsvaret lalle det hele væk - så med et Jelle-super-ryk op ad banen bag Centrums mål lagde han en lækkerbidsken for fødderne af Bjørn der forholdvis let kunne score til slut resultatet 7-5 til Hitmen sejr!

PS. Kongelig Hitmen reporter Hyltemeier er nu for 3. kamp i træk blevet væk - Sven for faen, har du fået dame på eller hvad er der sket? Kan vi lokke dig med en Cocio med Fransk til næste kamp?


Af: Rune Jensen

1-10 of 56